06/03/2026 0 Kommentarer
Fernisering: Bente Laursen og Ingrid Glue
Fernisering: Bente Laursen og Ingrid Glue

I samarbejde med Kunstforeningen Humlen indbyder vi igen til fernisering umiddelbart efter søndagens gudstjeneste. Kirken byder på et glas - og alle er velkomne!
Denne gang byder vi velkommen til disse spændende kunstnere – begge bosat her i Hedehusene:
Bente Laursen
Bente Laursen har arbejdet og undervist på Den Kongelige Porcelænsfabrik gennem 40 år, og sideløbende arbejdet med fremstilling af unikasmykker i sølv og kobber og som billedkunstner med malerier i akryl, akvarel, tusch, olie og grafit i både figurativ og abstrakt form.
Hun har gennem årene deltaget i utallige kurser og udstillinger, og har senest udstillet værker på Musicon Kunstfestival i Roskilde. Bente Laursen er desuden tilknyttet Åbne Atelierdøre i Høje Taastrup.
Ingrid Glue
Ingrid Glue finder inspirationen til sine malerier i naturen – skov, strand og lyset. Malerierne er en hyldest til naturens skønhed og en påmindelse om vores forbindelse til naturens verden. Hun forsøger at formidle følelser og stemninger, der kan forundre, berøre og måske motivere til ture i naturen.
Som barn er hun vokset op med marker, skov og Køge Å som sit område, og har altid tegnet og malet.
Hun arbejder hovedsageligt med akryl på lærred – udført med pensel og/eller spartel. Malestilen er abstrakt/naturalisme. Ingrid Glue har deltaget i flere kurser med undervisning af forskellige kunstnere, og deltaget i flere udstillinger, senest Musicon Kunstfestival i Roskilde.
Kommentarer