År 1000
Kallerupstenen
Munken Ansgar blev af den tyske kejser Ludvig den Fromme sendt til Danmark ca. år 850, efter at vikingekongen Harald Klak var blevet døbt i Mainz. Ansgar kom for at kristne danskerne, men det varede længe før Odin og Thors magt blev brudt for "Hvide Krist". Omtrent samtidig var det, at der i den ældgamle hellige Hurnburasten med 2 skåltegn blev indhugget runer. Kallerupstenen er fra ca. år 826 og således måske den ældste runesten i Danmark. På stenen står der i oversættelse "Hornbores, Svides Ætlings sten". Mandsnavnet Hornbora eller Hurnbura er bevaret i flere stednavne, f. eks. Hornbor mose. Svideslægten er ukendt. Kallerupstenen er 1,65 meter høj og 0,78 meter bred.
Det var degnen H. F. H. Mosin i Høje Taastrup, som i 1827 indberettede til Nationalmuseet, at en runesten var fundet syd for kæmpehøjen Græshøj på Kallerup mark, mellem Roskildevej og Kallerup. I mange år stod Kallerupstenen ved Roskildevej, hvilket maleren L. A. Ring har foreviget på et billede fra 1912. Provst Poul Heegård foranledigede, at Hurnburastenen blev flyttet til Ansgarkirken, da den dog er en gravsten. Og siden siden 1924 har den stået den ved Ansgarkirken.
De første kirker
Den første kirke i Høje Taastrup byggedes af træ ca. 1050 vel i stedet for et gammelt gudehov. Den efterfulgtes af en kridtstenskirke under Erik Lam ca. 1140, og endelig byggedes murstenskirken i Valdemarstiden ca. 1200. Man har undret sig over, at der ikke blev bygget en kirke ved Kallerup, hvor de mægtige vikingeslægter boede og blev højsat her på egnen eller på Balderhøjnes 46 m høje bakke, egnens højeste punkt, hvor oldtidsforskere mener, der har været et odinstempel og gudebehov, men på den lavere bakke i Høje Taastrups opkomling af en torpeby.
Men man forstår det, når man hører det gamle sagn, som gdr. H. Hansen, Toftegård, Soderup fortæller: Man begyndte virkeligt et kirkebyggeriet ved Kallerup, men måtte opgive det, fordi de onde trolde hver nat ødelagde, hvad man havde opbygget om dagen. Derfor blev høvdingeslægterne tvunget til at prøve at bygge andetsteds. Det lykkedes da at få opført kirkerne i Fløng og Høje Taastrup, som troldene kun kastede store sten efter.
Der var altså allerede dengang tvivl om kirkens beliggenhed (ligesom i 1918, da Ansgarkirken skulle bygges) skønt det jo ikke kan nægtes, at Hedens Domkirke dengang kom til at ligge mere centralt i sognet. Der har dog været langt at gå, ride eller køre ad den gamle kirkvej Nedenvejen fra Kallerup gennem Baldersbrønde og Kirkeflabenes voldgab ad Kraghave Parkvej til Høje Taastrup indtil 1773, da Roskilde Landevej var blevet anlagt af den schweiziske vejingeniør Jean Marmillod. Folk fra Kallerup gik tit hellere til Fløng ad de meget kortere kirkestier, som også endnu kan ses på vore kort, langs grøfter og gærder fra Kallerup og de gamle kroer, hvoraf Kongens og Nordre Hedehus var sognet til Fløng.