Fernisering: Ulla Sperling & Jens E. Pedersen

Fernisering: Ulla Sperling & Jens E. Pedersen

Fernisering: Ulla Sperling & Jens E. Pedersen

Søndag 10. maj 2026, kl. 11:15
Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene

I samarbejde med Kunstforeningen Humlen indbyder vi igen til fernisering umiddelbart efter søndagens gudstjeneste. Kirken byder på et glas - og alle er velkomne!

Denne gang byder vi velkommen til disse spændende kunstnere:


Billedkunstner Ulla Sperling

Ulla Sperling har en farverig og eksperimenterende tilgang i sine billeder. Ulla er inspireret af sine mange rejser både i farver og motiv.

Ved brug af collage og maling lag på lag kommer motivet til tilskueren. Ofte kan billedet frembringe et smil på læben.

Ulla har deltaget i gruppeudstillinger og separate udstillinger i virksomheder og kunstforeninger. Hun har flere gange været på Holbæk Kunsthøjskole, hvor bl.a. Peter Land og Pierre Beskow har undervist.

Værkerne bliver skabt i eget atelier på den private adresse Brøndgade 8b, Roskilde, desuden på KunstVærket på Ledreborg allé og i Kunstfællesskabet på Kunstsmedjen i den kreative bydel Musicon i Roskilde.


Fotograf Jens E. Pedersen

Jeg har fotograferet i mange år. Er autodidakt. De seneste år er det med digitalkamera. I 2021 har jeg fået antaget flere fotos på den censurerede udstilling Bugten 21. I 2018 er jeg blevet antaget på to censurerede udstillinger. VK18 udstilling i Holbæk, hvor mit foto fik tildelt Plakatprisen og Rå18 i Roskilde.

Mine motiver finder jeg på rejser i Danmark og resten af verden. Jeg har besøgt mere end 65 lande. Mit motivvalg er meget bredt. Det kan både være en lille detalje på en dør, skyskraberne i New York, landskaber, Street Art, en blomst eller legende børn.

Jeg søger tit et grafisk udtryk i mine motiver. Mange er street art motiver. Mange af mine fotos er en form for dokumentation. Det er overvejede farvefotos jeg arbejder med, men sort/hvid findes. Mine seneste værker er manipuleret billeder, hvor jeg blander to eller flere fotos og evt. tilføjer ekstra farve. De blive printet på aluminium med en UV-behandling, der gør den vejr bestandig.

Siden 2015 har jeg været medlem af kunstnergruppen Morild, Odsherred. Morild har eksisteret i mere end 35 år. Jeg har være med til at stifte kunstnergruppen ART10, som i 2016-17 drev galleriet ART10 i Rosen 5, Holbæk. I 2013 blev jeg repræsenteret i det virtuelle galleri WeiheModernArt.com. Jeg er med i Vi maler Vig fra 2018, en udendørsudstilling i Vig Hovedgade i Odsherred. Jeg er med i Kunstrunden Nordsjælland,

Jeg har udstillet i flere gallerier i Odsherred, Holbæk, Roskilde, Tåstrup, Hedehusene, Bagsværd, Hørsholm, Kokkedal, Nivå, Hillerød, Helsingør og København samt virksomhedsudstillinger flere steder i landet.

Jeg leveret fotos til Vejforum og det fagteknisk blad Trafik & Veje samt faglige fotos til flere firmaer.

Mine værker kan bestilles i flere størrelser og materialevalg. Mine fotos på aluminium kan tåle at hænge ude i sol og regn.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed