Foredrag v. Trine Andreasen: "Når børn bliver vrede – og du ikke forstår hvorfor"

Foredrag v. Trine Andreasen: "Når børn bliver vrede – og du ikke forstår hvorfor"

Foredrag v. Trine Andreasen: "Når børn bliver vrede – og du ikke forstår hvorfor"

Tirsdag 16. september 2025, kl. 19:30
Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene

/// TILMELDING KRÆVES /// RESERVÉR DIN GRATIS PLADS HER /// DØRENE ÅBNER KL. 19 ///

Sådan forebygger du konflikter og styrker relationen til dit barn!

Et foredrag for forældre og pårørende til børn – med og uden diagnoser – om hvordan du:

  • Forstår barnets følelser og reaktioner
  • Undgår op mod 80% af de mest almindelige konflikter
  • Bruger Low Arousal i hverdagen – helt lavpraktisk
  • Styrker barnets selvværd og beskytter familien mod udbrændthed 

----------------------------

Hvorfor bliver nogle børn så hurtigt vrede?

Hvad ligger bag, når børn slår, råber eller nægter at samarbejde – igen og igen?

Alt for ofte er vreden et råb om hjælp, et tegn på frustration eller følelsesmæssigt overload. Og alt for ofte bliver det misforstået som “dårlig opdragelse”, “manglende grænser” eller “barnet vil bare bestemme”.

Men hvad nu hvis vrede faktisk er et symptom – ikke problemet i sig selv?

I dette foredrag dykker vi ned i:

  • Hvordan du som forælder eller pårørende kan forebygge konflikter – både hos børn med og uden diagnoser
  • Hvad vrede reaktioner kan dække over, og hvordan misforståelser opstår
  • Hvordan du kan bruge Low Arousal i hverdagen – med helt konkrete, lavpraktiske redskaber
  • Hvad gentagne konflikter og misforståelser kan betyde for et barns selvværd
  • Hvordan du passer på dig selv og din familie, når hverdagen er præget af udmattelse, krav og følelsesmæssige storme

Uanset om du er forælder til et barn med autisme, ADHD eller bare oplever mange konflikter i dagligdagen, vil du gå fra foredraget med ny viden, håb og konkrete handlemuligheder.

----------------------------

Trine Andreasen er uddannet pædagog, kandidat i pædagogisk psykologi og indehaver af naturligopdragelse.dk. Trine er desuden uddannet ADHD-sundhedsvejleder, certificeret i Neuroaffektiv analyse og ESDM-konsulent (En evidensbaseret behandlingsmetode til små børn med autisme).

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed