Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kommende Gudstjenester

 

I Ansgarkirken er alle velkomne – også børnene. Derfor kan man bagerst i kirken hente en ”børnetaske” med bøger, tusch og papir og andet godt, som børnene kan hygge sig med under gudstjenesten. Vi har også et legerum, hvor børn er meget velkomne – dog altid ledsaget af en voksen.

Fællesskabet er altafgørende – derfor inviteres du til at være med til alt, som gudstjenesten måtte indeholde såsom sang, lystænding og nadver, ligesom gudstjenesten altid afrundes med kirkekaffe i sognegården.

I kirken har vi mange forskellige typer gudstjenester, så alle tilgodeses. Kig i kalenderen efter vores tema- og særgudstjenester.

Ansgarkirken er handicapvenlig, og kirkens personale står altid til rådighed med en hjælpende hånd.

Gudstjenesterne varer typisk 1 time.

Vil du fotografere eller optage en video i kirken, så tag fat i en af kirkens præster eller øvrigt personale og lav en aftale med dem.

Vi ses!

Mød os på Facebook